Øremider hos kat

Otodectes cynotis
Øremider hos kat
Øremider er en hyppig årsag til kløe og øregangsbetændelse hos kat. Miden er en lille parasit, som lever i øregangen, men ses også i huden uden for øret. Katten kan blive smittet med øremider ved direkte kontakt til andre katte f.eks. ved leg, under slagsmål, eller hvis kattene sover sammen. Øremider kan også smitte ved kontakt med hunde, som er inficeret. En god ide´ kunne være at inden du/I køber en lille ny killing ligge tjekker den i øret.
Hvis man har mistanke til at katten har øremider, kontaktes dyrlægen. Med et otoskop, som lyser og forstørrer, kan man i nogle tilfælde se miderne bevæge sig nede i øregangen. Ellers kan der udtages lidt ørevoks og undersøge dette i et mikroskop. Her vil man tydeligt kunne se de voksne mider og æg.
En voksen øremide kan overleve i 2 måneder og ligger en del æg i dette tidsrum. Æggene klækkes og bliver til larver. Herefter til nymfer inden de så bliver til voksne mider. Øremiderne efterlader sig en øget produktion af ørevoks, men også blod og afføring. Det er det man som real vil kunne se i øret.
Symptomer: Katten ryster på hovedet og klør sig i ørerne, synligt brun/sort tørt ørevoks. Huden kan være rød og irriteret. Øremider ses hyppigst hos de unge katte, men kan ramme dyr i alle aldre.
Behandling: Hvis katten ikke bliver behandlet for øremider, kan der udvikles en kronisk øregangsbetændelse, hvor øregangen er hævet, forsnævret og en øget produktion af sekretdannelse. Hvis øremider har medført en øregangsbetændelse eller eksem, er det ikke nok kun at behandle dem for øremider. Sammen med rensning af ørerne, behandles med et spot-on middel. Hvis man har andre dyr i hjemmet, er det vigtigt at de også tjekkes efter og behandles. For at være sikker på at katten er sluppet af med miderne, kan det være en god ide´ at komme ind til en kontrol et par uger efter, eller genbehandle efter en måneds tid.