Om os
Bred ekspertise
Vi arbejder i det daglige med hunde, katte, smådyr, fugle og krybdyr, og har også en udkørende praksis hvor dyrlægerne arbejder med produktions- og hobbydyr.
Hvidsten Dyrehospital vægter kvalitet i behandlingen. Dette giver dyreejeren, og dermed kæledyret, en meget høj sikkerhed for, at der bliver taget bedst muligt hånd om alle aspekter i behandlingen.
Vi er tilsynførende dyrlæger for Randers Regnskov.
Dette giver os en bred viden og praktisk erfaring indenfor eksotiske kæledyr.
Moderne udstyr
Vores dyrehospital har et veludstyret laboratorie til in-house test, digital røntgen, ultralydsscannere og meget andet udstyr der gør at vi blandt andet kan tilbyde:
- Medicinsk behandling
- Kirurgisk behandling
- Røntgendiagnostik, inklusive tandrøntgen.
- Ultralydsundersøgelse
- Hjertediagnostik (EKG)
- Guldimplantater
- Akupunktur
- Tandbehandling
- Laboratoriediagnostik
- Sundhedsrådgivning
Tryghed under bedøvelse
Hos os kan du forvente, at dit dyr bliver indlagt af enten en veterinærsygeplejerske eller en dyrlæge om morgenen.
Inden dit dyr lægges i narkose, lytter dyrlægen på det og vurderer, om det er klar til at blive bedøvet. I samråd med dig tages der nogle gange en blodprøve som supplement til denne undersøgelse, da det kan være relevant at have mere præcis viden om de indre organers funktion. Eksempler på dette kan være hvis dit dyr er lidt oppe i årene, er meget svækket eller har en kronisk sygdom, som kan påvirke narkosen.
Der er altid risiko, når man bedøver – det gælder både dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt, at bedøvelsen af dit dyr overvåges grundigt undervejs, så dit dyr får et godt og stabilt forløb både under og efter narkosen. Vi har altid en veterinærsygeplejerske til at overvåge narkosen af dit dyr, imens dyrlægen opererer. Derudover har vi speciel overvågningsudstyr, således vi under hele narkose kan måle blandt andet blodtryk, puls og hjerterytme.
Dit dyr vil altid få lagt et venekateter, (i daglig tale "drop") inden det lægges i narkose, så vi har hurtig og nem adgang til blodåren til blandt andet væskebehandling og løbende smertelindring. Dit dyr vil altid være smertedækket når det går hjem herfra, og i mange tilfælde får du medicin med hjem som du skal viderebehandle med derhjemme.
Dit dyr forbliver indlagt, indtil en veterinærsygeplejerske eller en dyrlæge har vurderet, at det er vågent og frisk nok til at komme hjem i vante omgivelser igen, og i dagene efter kontakter vi dig, så vi sikrer os, at dit dyr er kommet sig ovenpå bedøvelsen og behandlingen.
Vi går meget op i efteruddannelse hos Hvidsten Dyrehospital, og sender derfor jævnligt både veterinærsygeplejersker og dyrlæger afsted på efteruddannelse - blandt andet indenfor bedøvelse. Dette er med til at give dig og dit dyr en større sikkerhed både før, under og efter behandlinger foretaget i bedøvelse.
Vagtsamarbejde
Udenfor vores normale åbningstid indgår vi i vagtsamarbejde med områdets øvrige dyrehospitaler og klinikker. Vagten træffes i tidsrummet 17-08 på hverdage og hele døgnet i weekender og på helligdage.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores ydelser, prisforspørgsler eller andet, står vi altid til rådighed. Vi foretrækker personlig kontakt vil telefon, men vi kan selvfølgelig også kontaktes på mail eller facebook. Du kan også se mere om os i vores profilbrochure.