Smådyrsdyrlæge søges

Faglig udvikling og støtte, rummelighed, sammenhold, tryghed og ordentlighed overfor hinanden, patienter og klienter - er nogle af de ord der beskriver os bedst.

Til en veldrevet smådyrsklinik i Kronjylland – ca. 10 km. fra Randers og 40 km. fra Aarhus - søges en smådyrsdyrlæge, der har lyst til at indgå i et team hvor de gode relationer, trivsel og arbejdsglæde står højt på agendaen.

På hospitalet udfører vi alle former for almen kirurgi, medicinsk udredning og behandling, tandbehandlinger, laserterapi, billeddiagnostik, laboratorieundersøgelser med mere. Vi tager os god tid til vores klienter og patienter, og vægter kollegial sparring og erfaringsudveksling højt.

VI SØGER
Til en ny opslået stilling søger vi en dedikeret smådyrsdyrlæge med faglige ambitioner, der køber ind på et værdigrundlag baseret på bedste faglighed, ærlighed og respektfulde relationer til både kollegaer, klienter og patienter. Hvis du ovenikøbet er i besiddelse af en god portion humor, nysgerrighed og en positiv tilgang til livet, vil du passe rigtig godt ind på holdet.

VI TILBYDER
Vi tilbyder ansættelse i et team hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone. Erfaring er en fordel, men du kan også være nyuddannet. Bare du har lysten og nysgerrigheden til at lære og videreudvikle dig. Der er tale om en fast stilling, hvor vi til en vis grad kan tilpasse arbejdstid og timeantal efter dine ønsker. Stillingen er i øvrigt vagtfri.

ANSØG HURTIGST MULIGT
Vi ønsker stillingen besat så hurtigt som muligt, så ring eller skriv gerne allerede i dag til Nina på [email protected] eller på telefon 86477488.

Se hele jobopslaget her.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.